Ginsmagning med et sublimt udvalg af nogle af de bedste danske gin

Sæt ❌ i kalenderen sidste fredag i november. Her afholder jeg ginsmagning på Café Parallel, tilmelding på FB.

Vi skal blandt andet smage

Kims Cornflower gin

Sall whisky syv sind gin

Henriks sloe gin (lavet på hans Frederiksberg gin)

Vesterbros egen Ejderstedgade gin

Jacob og Thøgers Anholt gin

Dansk/grønlandsk gin

Når Danmark går sammen med Grønland har vandet en helt central rolle. Det er ingen hemmelighed at de gode gin-mestre også tænker på deres vand under destilleringen. Denne gins vand kommer fra Grønlands indlandsis, hvilket gør den blød og fløjelsagtig og giver plads til at ginens øvrige komponenter har frit spil til at udfolde sig.

Jeg synes at denne gin gør sig fremragende neat men også som en klassisk GT. Dog er den så fin, så pas på med garnis og tonics med meget smag.

Opskrift:

en del Isfjord gin

to dele tonic (L&W)

en masse is

appelsinskal – øko – husk også at give den et godt klem ; )

Gincoktail – French 75

En meget elrgant, enkel og klassisk gin coktail er french 75, som består af gin, champagne, sukker sirup og friskpresset citron.

Én af mine favorit gin til coktail er Woodhill gin, som ingen anden en Jeppe står for. Den har en fantastisk smag og er meget afstemt i sin botanik, så den giver plads til at lege med forskellige smage. Her er det også vigtigt ikke at vælge en for sød champagne, den må meget gerne være tør.

Fremgangsmåden er således gin, sukker sirup og citron shakes med men masse is. Derefter kommer man ca en tredjedel i et champagneglas og derefter kommer boblerne.

Opskrift:

4 cl Woodhill gin

1cl sukker sirup

1cl friskpresset citron

en tør (og som på billedet her) rosa champagne

pyntet med en lille skovsyre fra haven.

Cornflower gin

Denne særlige danske perle er resultatet af kokken Kims store passion for krydderier møder gin. Kornblomsten har sin helt egen og meget karakteristiske smag. Rund, blød og fløjelsagtig men en let sødme.

Nå jeg præsenters for en ny gin, smager jeg altid på den neat (altså helt uden noget og gerne tempereret). Herved finder jeg frem til, hvad den givne gin kan og hvor jeg synes den vil hen smagsmæssigt.

Jeg synes denne Cornflower gør sig allerbedst i sine rene form – Altså neat. Jeg var dog så heldig at få fat i én af de sidste Tro Håb & Sodavand, hvor brusen kommer fra en naturlig gæring og ikke kunstig tilsat kulsyre.

Farven er helt klar, og er kun farvet på nogle af mine billeder på grund af glassets farvede bund.

Opskrift:

en del Cornflower gin

to til tre dele tonic (Tro Håb & Sodavand)

en masse is

en lille kvist timian fra haven

GT – gin & Tonic

Marstal gin No 31 er på alle måder velegnet til en klassisk GT.

Den prisvindende danske gin er fremtryllet af Lasse Christensen, som har kræset og forfinet omkring dette danske bud på en London dry gin, hvilket må siges at give godt afkast, da Lasse modtog guld i kategorien World gin Awards 2018 “bedste danske London dry gin”.

Botanicals:

enebær, korianderfrø, angelikarod, lakridsrod, appelsinskal, kardemomme og kanel.

Jeg valgte at gå med den traditionelle appelsinskal og lidt utraditionelt en lille kvist koriander. Der til en ikke larmende tonic (Hancock), så gin’en får lov at folde sig ud.

Opskrift:

en del gin – Marstal No 31

to dele tonic – Hancock

Frisk øko appelsinskal og koriander

en masse is

et stk smukt glas

Gin med havtorn

Der findes i dag mange gin med havtorn. En af disse kommer fra Trolden (dansk gin fra mikrobryggeri og selvsagt destilleri), hvilket er en af mine favoritter, da den smager af masse uden at blive syntetisk eller parfumeret, hvilket måske hænger sammen med, at de anvender infusion box under deres destillering. Dette bevirker, at selv de sarteste nuancer forbliver i gin’en og et derfor er unødvendigt at have foden på speederen, hvad angår botaniske tilføjelser. Trolden er indbegreb af godt håndværk og carftsmanship i mine øjne.

opskrift:

En del gin, Trolden copperpot med havtorn

to dele tonic (L&W)

frosne havtorn

en skive appelsin

en masse is

Radius med begrænset sommer batch

Radius er bestemt et dansk destilleri man bør holde øje med.

Kristian er en af kræfterne bag og med en uddannelse som farmaceut, bliver der både eksperimenteret, våget, turet og trodset. Radius forsøger sig ofte nye botaniske sager i destilleringen, hvor processen forkæles og forfines.

Batch 22 et dog mere traditionel i sit udtryk med agurk og citrongræs, dog med et tvist af citronskræl og havtorn.

Opskrift:

en del gin – Radius batch 22

to dele mild tonic (man kunne forsøge sig med en agurke tonic, der foretrækker jeg selv den økologiske fra Løgismose – Som ikke er syntetisk og parfumeret, som de ofte går hen og bliver)

sort kværnet peber

agurkeskiver (tricks: kartoffelskræller på langs af agurken, det giver flotte længe tynde skiver)

en masse is

Frederiksberg gin

Frederiksberg gin bliver destilleret under Frederiksberg rådhus og de botaniske sager som indgår i denne lille perle, samles i Frederiksberghave (bl.a. agern) og landbohøjskolen (bl.a. lavendel).

Manden bag er ingen anden end Henrik Hammer som også står bag Old English og Geranium.

Opskrift:

en del Frederiksberg gin

to dele tonic (prøv med både feever-tree meditaranian (blid og blød) og indi (tør og mere “bitter”) – De giver noget meget forskelligt men begge klæder gin’en rigtig godt)

frisk grapefrugt

en masse is

Dansk gin, ja tak

Flere danske gin har æble som én af deres faste komponenter. Radius er blandt de destillerier, som gerne leger med æble i flere af deres batch. Batch 31 og 33 er begge gode æblegin, hvor batch 18 underbygges forunderligt af æble. Når jeg beskriver denne 18, gør jeg det bedst i denne allegori “smager som en frisk regnbyge på en varm sommedag” – En gin der har fulgt mig i flere år og jeg er stadigvæk meget begejstret.

Radius består blandt andet af Kristian Larsen (uddannet farmaceut), hvilket jeg bilder mig ind har en lille indflydelse på den måde Radius fremstiller deres gin på. Jeg er i hvertfald aldrig i tvivl, når jeg har Radius i glasset.

Opskrift på denne gin:

en del Radius batch 18

to dele tonic (fever-tree mediterranean)

en skrive dehydret æble

en masse is

Negroni (gin-coktail med kant og muskler)

Negroni er en coktail som er særdeles kraftfuld. De fleste skal forsøge den et par gange før man knækker negronikoden. Når først man er blevet glad for Negroni er der ingen vej tilbage.

Sødmen og bitterheden underbygger hinanden på underfundig vis. Derfor bør man spændere på en god rød vermouth og finde en gin som ikke lader sig overdøve af Campariens dominans.

Denne Negroni er lavet med én dansk gin, særligt velegnet til Negroni (gin’en er en særlig gave og er ikke kommet på markedet endnu – derfor forbliver den hemmelig) Jeg lover at vende tilbage med navn og destilleri, når de er helt klar.

Opskrift:

4 cl gin

4 cl rød vermouth

4 cl campari

Én masse is

Garnish er altid appelsin (her kan man roligt eksperimentere med dehydret appelsin, appelsin skal og som her en hel frisk skive – husk øko og ikke overfladebehandlet frugt i dine dinks)